Dansk Mobilopvask tilbyder deres kunder vask og tørring af deres genbrugsemballager. Gennem mange års drift og løbende udvikling er der skabt en løsning som ikke kun sikrer en effektiv vask af høj kvalitet, men som lige så vigtig tørrer produkterne både energieffektivt, og på en måde, der sikrer at de er klar til direkte pakning.

VASK OG TØRRING

En hygiejnisk og bæredygtig vask og tørring er det helt centrale element i et cirkulært system, hvor vi skal genbruge meget mere.

Vi råder i dag over flere specialudviklede vaskelinier, som både kan klare en stor variation af forskellige genbrugsemballager og ikke mindst kan vaske meget store mængder på kort tid i forbindelse med de største festivaler.

Den zoneopdelte vaskeproces medvirker til en effektiv opløsning og afvaskning af de beskidte emner, inden de skylles i desinficerende varmt vand. Den efterfølgende tørreproces er lige så afgørende for det endelige resultat. Med vores unikke og fleksible blæse-/tørrezoner kan vi sikre, at ethvert produkt, uafhængigt af form og størrelse, kommer tørt ud af maskinen, inden den endelige kvalitetskontrol gennemføres, og produktet pakkes i forseglede transportkasser.

Hele processen er optimeret, så vi balancerer en høj vaskekvalitet med så lavt energi- og vandforbrug som muligt.

 

RÅDGIVNING

Medarbejderne i Dansk Mobilopvask har samlet mange års erfaring inden for vask af genbrugsemballager, cirkulære forretningsmodeller, festivalplanlægning og afvikling, logistik samt fødevareproduktion.

De kompetencer sætter vi meget gerne i spil, når vi i dialog med dig skal finde frem til det bedste genbrugskoncept for din virksomhed eller dit arrangement.

Vi rådgiver blandt andet om, hvilke mængder du har behov for, hvad der kunne være det bedste produktsortiment til dit arrangement, hvordan du designer et retursetup, der sikrer genbrug osv.

Dansk Mobilopvask har mange års erfaring med at vaske genbrugsemballager og ikke mindst for landets festivaler. Vi tilbyder derfor ikke kun en simpel vaskeløsning men yder en rådgivning der rækker langt udenfor dette, så alle oplever succesen med genbrugsemballage. Vi berører stort set altid spørgsmål omkring logistik, retursystemer, pant, klimaaftryk, Co2 beregninger.
Når du laver en aftale med Dansk Mobilopvask omkring vask og tørring tilbyder vi også meget gerne at stå for hele logistikken omkring levering og returnering af dine krus, kander, kopper, tallerkner eller hvad du måtte have af genbrugsemballager. Vi anvender et netværk af forskellige logistikpartnere og kan dermed løse næsten alle opgaver - effektivt og fleksibelt

LOGISTIK

Som en del af pakken varetager vi også meget gerne transporten til og fra dit arrangement/event. Vi har et stort netværk af logistikpartnere og klarer alt fra mindre til større opgaver, hvor der kræves forskellige løsninger.

Når ansvaret for transporten overdrages til os, er det samtidig en sikkerhed for, at produkterne ankommer som aftalt og kan anvendes til dit arrangement som planlagt.

Sammen med dig vurderer vi også behovet for brug af køletrailer under dit arrangement og sørger for, at disse er til rådighed som aftalt.

Når arrangementet er afsluttet, sørger vi for hurtig hjemtransport til vores vaskecenter, så produkterne vaskes, “mens de stadig er friske”.

 

UDLEJNING

Ligger du ikke selv inde med genbrugelige emballager til dit arrangement, kan vi tilbyde udlejning af en række produkter.

I eget navn lagerfører vi en række produkter uden logo, men derudover er vi lagerhotel for Carlsberg, Tuborg og Royal Unibrew og håndterer udlejning af alle deres genbrugskrus og kander mm. Derudover har vi et netværk af samarbejdspartnere, vi vasker for, som kan udleje en række emballager til både drikkevarer og fødevarer.

I tillæg til emballagen udlejer vi også opsamlere og andet udstyr, som optimerer processen omkring indsamling til genbrug.

Dansk Mobilopvask er foretrukken vaskepartner for både Carlsberg og Royal Unibrew og er deres lagerhotel for alle deres vaskbare krus og kander til øl, sodavand, drinks med mere.