Genbrug kræver en effektiv vaskeproces
Én, der både lever op til de høje krav om renhed og er optimeret ressourcemæssigt i forhold til forbrug af vand og energi.
Dansk Mobilopvask har flere individuelle vaskelinjer. Det betyder kontinuitet og sikkerhed, og det giver mulighed for at vaske forskellige emballageprodukter samtidigt.
Alle de vaskede produkter gennemgår en individuel inspektion og pakkes efterfølgende i forseglede poser. Det sikrer den gode hygiejne og høj fødevaresikkerhed, og dermed optimal brug for dig som kunde.
Der udtages løbende prøver på de vaskede emner – det er en del af Dansk Mobilopvask egenkontrolprogram.
Vaskeprocessen ved Dansk Mobilopvask
1
MODTAGELSE
De brugte produkter ankommer i de aftalte transportkasser eller pallekar og bliver registreret i vores system.
2
FORBEREDELSE
Produkterne køres frem til vaskelinjen og gøres klar til vask.
3
PÅSÆTNING
Produkterne sættes på vaskelinjens indføringsbånd.
4
FORSKYL
I denne første fase af vaskeprocessen forskylles produkterne så snavset blødgøres. Dette gøres uden tilsætning af sæbe.
5
FORVASK
Produkterne føres nu videre ind i den første af vaskezonerne, og her sker afvaskningen fortsat uden tilsat sæbe.
6
VASK
Fra forvasken fortsætter produkterne ind i den primære vaskezonen, hvor vandet opvarmes til ca. 60 grader og tilføres sæbe.
7
EFTERSKYL
Som afslutning på selve vasken efterskylles produkterne med vand opvarmet til mellem 82 og 90 grader.
8
AFBLÆSNING
Efter produktet er vasket rent, afblæses det for vand.
9
TØRRING
Herefter fortsætter produkterne ind i tørrezonen, og det sidste vand tørres væk.
10
INSPEKTION
Når de rene og tørre produkter når til enden af vaskelinjen, inspiceres og kontrolleres hvert enkelt produkt og ikke-godkendte produkter frasorteres.
11
PAKNING
De rene, tørre og godkendte produkter pakkes i en forseglet transportkasse og tilgår lageret, klar til at bliver brugt igen.